Hvad er aflastning?
Aflastning efter § 90 er et tilbud til forældre med hjemmeboende børn og unge der har kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser, hvor forældrene har behov for pusterum. Familier med børn der fx har autisme, angst eller ADHD, har ofte flere udfordringer end genenmsnittet. Hverdagen kan være svær at få til at hænge sammen og det lægger et særligt stort pres på familien. Når hverdagen er presset, kan aflastning være den rigtige løsning for både barnet og familien.
Hvem kan få aflastning?
Familier der har børn med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser, kan få bevilget aflastning gennem egen kommune når sagsbehandler vurderer, at familien har behov for aflastning. Omfanget af aflastning varierer alt efter den enkelte families behov.
Det kan være at forældrene har brug for nogle timers afløsning i hjemmet til at klare praktiske opgaver eller være sammen med familiens øvrige børn et par gange om ugen. Det kan også være, at der er opstået en akut situation, hvor familien ikke kan varetage barnet eller den unges behov i en kortere eller længere periode og derfor har brug for afløsning, i hjemmet, de fleste af døgnets timer.
Processen bag aflastning
Forældre
Er du forælder, og i tvivl om I som familie kan få bevilget aflastning efter § 90, skal I kontakte egen kommune. Det er jeres kommune der bevilger aflastning på baggrund af en individuel vurdering af jeres behov.
Socialrådgiver
Er du socialrådgiver og mangler en leverandør, der kan aflaste forældre til børn og unge med kognitive funktionsnedsættelser?
Så tag endelig kontakt til os. Vi har stor erfaring med at løfte pædagogiske og specialpædagogiske aflastningsopgaver i familier med børn og unge der har kognitive funktionsnedsættelser og psykiske lidelser.
Herefter finder vi en pædagogisk medarbejder, som passer præcis til din sag og sikrer et match på både kompetencer og personlighed. Vores medarbejdere er klar til opgaven, når de praktiske detaljer er på plads.
Vi varetager timeforbrug, organiseringer af vagtplaner og opstartsmødet med familien og medarbejderen, så denne del af processen skal hverken du som socialrådgiver eller familie bekymre jer om.
Vi tilbyder
Aflastning i eget hjem
Aflastning for børn og unge i eget hjem er en fleksibel løsning for familier med børn med kognitive funktionsnedsættelser. Barnet bliver i sine egne rammer og det giver mulighed for aflastning i kortere perioder og med mere specifikke formål.
Fast pædagogisk medarbejder
Når du vælger aflastning hos Leute får familien tilknyttet en fast medarbejder, som sikrer stabilitet og tryghed for både barnet/den unge og familien. Det er med andre ord et kendt ansigt der arbejder hos familien.
Tryghed og fleksibilitet
Aflastning for børn og unge er en tryg og fleksibel indsats der giver familier med børn med særlige behov en hjælpende hånd og skaber et tiltrængt pusterum i en udfordret hverdag. Det kan være få timer om ugen til de fleste af døgnets timer.
Din guide til aflastning hos Leute

Formål med aflastning
Fordele ved aflastning i eget hjem
Hvor kan aflastningen foregå?
Hvornår foregår aflastningen?
Hvor mange aflastningstimer?
Så let kommer du i gang
1. Fagligt samarbejde
Ring til Leutes socialrådgiver på 42 74 74 20, der sammen med dig, kan målrette indsatsen. Der bliver knyttet en familiekoordinator til hver enkelt sag, som bliver din og familiens kontakt i Leute.
2. Grundigt forarbejde
Når indsatsen er bevilget, ringer familiekoordinatoren til familien. Der stilles skarpt på barnets og familiens aktuelle situation og behov for støtte.
3. Det gode match
Leutes rekruttering vælger en medarbejder, der matcher barnets interesser og familiens støttebehov. Vi har solid erfaring med at skabe et godt match mellem familien og medarbejderen.
4. Opstart og opfølgning
Leute tilbyder indsatser 24/7, og kan i de fleste tilfælde matche familien med en medarbejder inden for få dage. Vi sikrer løbende opfølgning, dokumentation af indsatsen, samt tilbagemelding til kommuner.