Ens adfærd, altså hvad man siger og gør, bliver automatisk påvirket af de negative tanker og fysiske reaktioner. Man kan reagere ved at græde eller få et vredesudbrud, være anspændt, opkørt eller febrilsk eller vandre hvileløst rundt. Samtidig vil man forsøge at undgå det, der giver angst. Man får med andre ord en ’undgåelsesadfærd’. Det kan være ’tydelig undgåelse’, for eksempel at nægte at sove i et mørkt rum, hvis man er bange for mørke. Eller det kan være mere ’tilsløret undgåelse’ fx at bruge hovedpine som undskyldning, hvis man er bange for at deltage i et socialt arrangement.