ASF dækker over begrebet autismespektrumforstyrrelser. Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse der påvirker opfattelsen af omgivelserne og måden man interagerer med andre på. Autisme betegnes som ’gennemgribende’, det betyder, at alt, hvad man siger, tænker og gør, er berørt af autismen. 3 pct. af drenge og 1 pct. af piger bliver diagnosticeret med autisme.
Når man bliver diagnosticeret med udviklingsforstyrrelsen autisme, bliver man i dag placeret et sted på autismespektret. Hvor man tidligere diagnosticerede børn, unge og voksne med autisme ved enkeltdiagnoser som Aspergers Syndrom, GUA, GUU, atypisk autisme, infantil autisme blandt flere, findes der nu kun ASF.
Du kan læse mere om hvordan kriterierne for autismediagnosticeringen er ændret, og hvad det betyder for vores forståelse af autismediagnosen nedenfor.
Læg en kommentar