Hvad er en ledsagerordning?
Ledsagerordning efter § 89 er et tilbud til børn og unge, i alderen 12-18, der ønsker at deltage på lige fod med andre børn og unge til sociale, kulturelle eller sportslige aktiviteter, men ikke har muligheden, fordi de har en varig fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse.
Når vores medarbejder ledsager den unge til aktiviteter uden for hjemmet, skal det kunne foregå på en ukompliceret måde. En hovedregel er at kommunen ikke bevilger ledsagelse efter § 89, i de tilfælde, hvor der er behov for at medarbejderen skal gribe ind overfor udadrettet eller selvskadende adfærd hos den der ledsages, eller hvis der skal tages hensyn til specielle hygiejnemæssige forhold, såsom bleskift.
Er du som familie i tvivl om, hvorvidt jeres barn er i målgruppe for bevilling af ledsagelse efter § 89, så kontakt jeres egen kommune. Har du som socialrådgiver behov for at vende en ledsageropgave hvor der er behov for udvidet støtte til det enkelte barn/ung, kontakt os endelig. Vi arbejder også med udvidede ledsageropgaver til de børn og unge der har et øget støttebehov efter §32.
Formålet med ledsagerordning
Formålet med ledsagelse er at give børn og unge større handlefrihed og mulighed for at deltage i aktiviteter på egen hånd, uden at være afhængig af, at forældre eller nærmeste pårørende følger dem. En ledsagerordning kan hjælpe børn og unge med at blive mere selvstændige og mindre afhængige af hjælp fra deres forældre.
Generelt om Leute
Vi sikrer en ordentlig og kompetent løsning både i store og små opgaver hvor tyngden af den pædagogiske indsats varierer. Vi tilbyder løbende supervision og sparring til vores medarbejdere og har en tæt dialog med både forældre og sagsbehandlere. Kontakt os og hør mere om alle muligheder, vi tilbyder.
Leutes ledsagerordning for børn og unge

Er du kommune med en ledsageropgave på hånden?
Vi har et stort kartotek af dygtige medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel som ledsagere for børn og unge med nedsat funktionsniveau. Vi gør meget ud af at matche vores medarbejdere med den rette opgave. Vi står klar til at matche med en medarbejder, der passer til det behov, barnet eller den unge har for ledsagelse.
Det kan være pædagogstuderende der er klar til at påtage sig opgaven med at ledsage barnet til et besøg i svømmehallen, koncert, biograf eller måske en afgørende kamp i den lokale sportsforening. Det kan også være, at der er brug for ledsagelse til at klare praktiske opgaver. Med ledsagerordningen får børnene mulighed for at deltage i aktiviteter på lide fod med andre børn og unge.
Vi afholder opstartsmøde hvor familien og barnet kan møde den kommende ledsager, og hvor rammerne og indholdet for ledsagelsen forventningsafstemmes. I tillæg til ledsagerordningen kan der søges om et beløb på op til 663 kr. årligt til ledsagerens befordring og andre aktiviteter, der har tilknytning til ledsagerordningen. Man ansøger i den kommune hvor ledsagerordningen bevilges.
Du kan læse mere om reglerne omkring ledsagelse på socialstyrelsens hjemmeside
Så let kommer du i gang
1. Fagligt samarbejde
Ring til Leutes socialrådgiver på 42 74 74 20, der sammen med dig, kan målrette indsatsen. Der bliver knyttet en familiekoordinator til hver enkelt sag, som bliver din og familiens kontakt i Leute.
2. Grundigt forarbejde
Når indsatsen er bevilget, ringer familiekoordinatoren til familien. Der stilles skarpt på barnets og familiens aktuelle situation og behov for støtte.
3. Det gode match
Leutes rekruttering vælger en medarbejder, der matcher barnets interesser og familiens støttebehov. Vi har solid erfaring med at skabe et godt match mellem familien og medarbejderen.
4. Opstart og opfølgning
Leute tilbyder indsatser 24/7, og kan i de fleste tilfælde matche familien med en medarbejder inden for få dage. Vi sikrer løbende opfølgning, dokumentation af indsatsen, samt tilbagemelding til kommuner.