
Det får du med en støttekontaktperson fra Leute
Hvad er en støttekontaktperson?
En støttekontaktperson er en pædagogisk medarbejder, der støtter og vejleder børn og unge, hvor der er et særligt behov for støtte efter servicelovens § 32 eller §30. Støttekontaktpersonen kan opstarte hos familien, når der er udarbejdet en børneudredning, hvor kommunen vurderer, at der er behov for særlig støtte til det enkelte barn/ung og familien som helhed.
En støttekontaktperson kan også træde til når støttebehovet er mindre komplekst og mere afgrænset i familien. Her arbejder vores støttekontaktpersoner i en forebyggende indsats efter § 30. Hvis der opstår tvivl om hvorvidt familien har behov for mere støtte, kan der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Her kan vores støttekontaktpersoner bidrage fagligt til undersøgelsen både før, under og efter.
Så let kommer du i gang
1. Fagligt samarbejde
Ring til Leutes socialrådgiver på 42 74 74 20, der sammen med dig, kan målrette indsatsen. Der bliver knyttet en familiekoordinator til hver enkelt sag, som bliver din og familiens kontakt i Leute.
2. Grundigt forarbejde
Når indsatsen er bevilget, ringer familiekoordinatoren til familien. Der stilles skarpt på barnets og familiens aktuelle situation og behov for støtte.
3. Det gode match
Leutes rekruttering vælger en medarbejder, der matcher barnets interesser og familiens støttebehov. Vi har solid erfaring med at skabe et godt match mellem familien og medarbejderen.
4. Opstart og opfølgning
Leute tilbyder indsatser 24/7, og kan i de fleste tilfælde matche familien med en medarbejder inden for få dage. Vi sikrer løbende opfølgning, dokumentation af indsatsen, samt tilbagemelding til kommuner.
Støttekontaktpersonens opgaver
Det er handleplansmål der sætter rammen for støttekontaktpersonens opgaver. Mangler du inspiration? Vi har listet de mest forekommende opgaver her.